Sådan renser og vedligeholder du effektivt din indespa

Har du lige overtaget et spabad fra en anden bruger? Måske står der et i din nye bolig, og nu vil du gerne tage det i brug. Eller du har haft et spabad gennem længere tid og ikke tænkt over, hvordan det renses i rørene. Måske har du endda oplevet, at der kommer små sorte prikker eller flager ud af dyserne.

Hvordan gøres det rent? Og skal der bruges en særlig spakemi?

Et indendørs spabad er et badekar med jetdyser til vandmassage og dyser i bunden til luftmassage. En pumpe cirkulerer vand fra en udsugning via et rørsystem og ud gennem jetdyserne. Jetdyserne kan variere i antal. Typisk sidder der 6 roterende dyser i ryggen og 2-4 indstillelige dyser i siderne.

En blæser sender luft ud gennem et antal små huller i hver luftdyse.

Du må gerne benytte sæber, badeolier, shampooer, æteriske dufteolier mv. Men vær opmærksom på, at mængden af biofilm øges ved brug af sådanne produkter, og du bør derfor rense rørsystemet oftere med Wonder Clean. Vi anbefaler, at du renser spabadet efter ca. 3 - 4 ganges brug. 

Rørsystemet er selvtømmende på grund af de V-formede tilslutninger, som leder restvand fra rørene hen til dyserne. Men alligevel kan der ligge rester af vand i pumpen, i rørene og i lufthullerne i bunden af spabadet.

Med tiden vil der helt naturligt dannes kalkaflejringer i rørene, hvor snavs og bakterier samler sig. Det er ikke anderledes end ved andet baderumsudstyr, men ved spabadet skal du være opmærksom på at rense de usynlige steder.

Det er derfor vigtigt at rense dyser og rør i spaen regelmæssigt med en effektiv spa rens.

Der må ikke benyttes badesalte i systemet, og vi anbefaler desuden at undlade brug af skumbad, fordi det kan resultere i, at der kommer skum over hele badeværelset. Spabadet vil derudover blive ved med at skumme på grund af skumrester i rørsystemet, indtil du igen har renset med Wonder-Clean. Selve systemet tager dog ikke skade af brugen af skumbad.

Årlig afkalkning af spabadet

Til den grundige spa-rengøring anbefaler vi, at du foretager en afkalkning cirka en gang om året. 
Det er vigtigt, at du kun bruger afkalkningsmidler beregnet til akrylkar, da du ellers risikerer at beskadige overfladen på karret.
Vi har fået udviklet Afkalkningsmidlet Wonder-Afkalker til brug i spabade – et utroligt effektivt produkt mod kalk. 
 
Afkalkeren renser spabadets rør, pumper, varmelegeme og dyser for kalk, sæberester og organisk materiale.
Brug det 1-2 gange om året afhængig af vandets hårdhed.
 
Afkalkeren kan bruges til rensning af både indendørs og udendørs spabade. 
 
Dosering:

  • Brug en dåse afkalkningsmiddel til normal badekarsstørrelse på cirka 350 liter.
  • Brug to dåser afkalkningsmiddel til rensning af udespa, som rummer cirka 1.000 liter.
  • Brug fire dåser til en swimspa, som rummer 5-6.000 liter.

Fremgangsmåde for rensning af spabad med afkalker:

  • Hæld det røde pulver i vandet. Du behøver ikke bruge rent vand.
  • Tænd for pumpen og lad spaen køre i cirka 25 minutter med alle dyser åbne, så alle rør, dyser og slanger bliver renset godt igennem. Lad låget stå åben, hvis det er en udespa.
  • Tilsæt herefter den lille flaske med Alkalinity Control for at neutralisere vandets surhed og lad pumperne køre yderligere 5 minutter. På den måde justeres pH-værdien, og vandet kan herefter ledes ud i afløbet uden at skade miljøet.
  • Tøm spabadet for vand og fyld det igen med rent vand.
  • Lad spabadet køre yderligere 10 minutter, nu med rent vand, stadig med alle dyser åbne, og tøm herefter vandet direkte ud.
  • Fyld rent vand på igen, og spaen er nu klar til brug

Efter denne rensning er dit spabad som nyt igen.

Vi bruger en meget effektiv afkalker, som skal behandles med en vis forsigtighed. Brug derfor altid handsker og sørg for at lufte godt ud i rummet, hvor afkalkningen er i gang. 

VIGTIGT: Lad ikke vandet løbe ud i afløbet uden først at tilsætte Alkalinity Control.

Ugentlig til månedlig pleje af spabad

Til den jævnlige pleje af spabadet kan du bruge en spa-rens som Wonder Clean. Dette rensemiddel er kun til indendørs spabade og tilsættes cirka hver 6. gang eller en gang om måneden.
I en flaske Wonder Clean bør der være nok spa-rens til et års forbrug.

Fremgangsmåde til plejende rensning af spabad:

1. Tilsæt 1 dl Wonder Clean til badevandet efter badning. Du behøver ikke bruge friskt vand.

2. Tænd for massagedyserne og lad dem køre i cirka 10 minutter.

3. Lad badevandet løbe ud og skyl karret efter med en bruser.

Wonderclean holder spabadets dyser og rør fri for snavs og aflejringer.

  • For at spabadet tømmes korrekt for vand efter brug, er det vigtigt, at bundproppen altid fungerer optimalt.
  • Det sikrer du ved at bruge et smøremiddel, som sprøjtes direkte ned i afløbet. Brug det ofte, for eksempel i forbindelse med den almindelige rengøring.
  • Smøremidlet skal benyttes efter rensning med Wonder Clean eller Afkalker, da disse spa-rensemidler fjerner enhver eksisterende smørelse.

Fremgangsmåde til vedligehold af bundprop i spabad:

1. Tag bundproppen ud

2. Sørg for at spabadet er rent

3. Spray afløbssmøremidlet ned i afløbet omkring stemplet, som løfter bundproppen

4. Kør stemplet op og ned et par gange for at fordele smøremidlet

Rengør aldrig spabadet med alkohol, sprit eller skurepulver. Det kan derimod være en god ide at vaske spabadet i autoshampoo med voks for at gøre karret vandafvisende.